Kursus i bronzestøbning efterår 2003 |
Bronzestøbning |
Teknik mm. |
ÅRHUS
KUNSTAKADEMI Obs. Der kommer snarest et program for forårs / sommerkurser. Hold 4074 Bronzestøbning efter cire perdue metoden. En ældgammel støbeteknik, hvor vi starter med at lave nogle mindre ting i voks. Erfaring med skulptur er ikke nødvendigt. Voksskulpturen påsættes kanaler til luft og bronze, og pakkes ind i gibs. Gibsformen varmes op til 600 grader og voksen brænder væk. Deraf navnet cire perdue - tabt voks. Formen er nu klar til at modtage den 1100 grader varme og flydende bronze. Et magisk øjeblik, der i spænding kun overgås, når skulpturen befries for sin gibskappe og resultatet viser sig i bronze. Til sidst ciceleres bronzen og forskellige patineringer afprøves. Undervejs vises forskellige eksempler på hulstøbning og afstøbning med silicone. Desuden vil der blive mulighed for at støbe i aluminium. Tidligere erfaring med skulptur er ikke nødvendig. I prisen er indregnet 3 kg bronze og 1 kg. aluminium pr. deltager. Ekstra metal betales særskilt. Hold
4074 v/Thomas Andersson, 6 lørdage: d. 23/8, 30/8, 6/9, 13/9, 29/9 og 27/9, kl. 9.15 -14.45, 36 timer Skulpturværkstedet, kr. 1.765
|
ÅRHUS KUNSTAKADEMI |
Vestergade 29 8000 Århus C Tlf 86 13 81 44 |