Modellering.
Selv bruger jeg overvejende
flamingo, spånplade og sort ostevoks til modellering.
Kanaler.
Støbesoen må ikke være for
lille. Mindst 10 cm. Støbesoen er der hvor du hælder bronze i
formen.
Ved styrt støbning sidder
indløbet for oven på skulpturen.
Det går som regel godt, men kan også
give problemer da al bronzen så skal løbe ned igennem skulpturen - dvs.
luftbobler og løsreven formmateriale efterlader spor i skulpturen.
En støbekanal, der fylder
skulpturen op fra bunden er mere nænsom, men kræver også mere
bronze og mere arbejde.
Når bronzen køler af svinder
den nogle % , men prøver at kompensere ved at trække endnu flydende
metal til sig. Det kan give problemer, hvis eks. støbesoen sidder for
oven og er for lille. Støbesoen stivner først og trækker altså materiale
fra skulpturen. Du får en fin støbeso, men mangler noget bronze i skulpturen...
Sammen problem kan naturligvis opstå andre steder i skulpturen.
Undgå så vidt muligt lave større massive støbninger. Gør så vidt
muligt modellerne hule - men sørg for at formmassen kan fylde hulrummet
op. Ellers er du lige vidt.
Luftkanaler skal sørge for
at luften kan slippe ud. Vend skulpturen som den vender under støbningen,
og forestil dig hvordan bronzen vil løbe, og hvor luften bliver fanget.
Luftkanaler laves nemmest af blomsterpinde.
Formmasse.
Gips, chamotte - helst uden
tørler (tennisbanegrus
- Maadex 0-2 mm DIN-grus ),
ludo (gl. formmasse)
Blandingsforholdet kan variere...
men en del gips, en del chamotte og en del ludo, er ikke helt ved
siden af. Start med vand og drys gips, chamotte og ludo i uden
at røre rundt. Når der er god top på passer forholdet. Har du ikke
noget ludo, går det også med 2 dele chamotte/ en delgips.
Denne gips/chamotte
formmasse er nem at arbejde med, men formen har en tendens til at revne,
og der dannes små vinger i støbningen. Dette kan - muligvis - undgås ved først at
smøre formen med en blanding af 1 kaolin,1 feldspat, 1 gips og vand som
før, inden den pakkes ind i gips /chamotte blandingen. Selv bruger jeg
det ikke. Det er mig for besværligt at arbejde med.
Indpakning.
Små forme giver sjældent problemer.
Større forme sikres med volieretråd.
Udbrænding.
Selv bruger jeg en gasopvarmet
keramikovn. De våde gipsforme kommer i ovnen, der får fuld blus med
det samme. Dvs. 600 grader. Alle propper skal være ude,
da det er vigtigt med gennemtræk. Dels skal vandampen ud, dels skal
voks/flamingo kunne brænde med en god ilttilførsel. Alternativt får
du en røggaseksplosion når du åbner lågen.
Formene står i ovnen 12 -
30 timer afhængig af størrelsen og mængden. Rigtig store forme
står i flere døgn.
Du kan måske lugte, når det er ved at være så
vidt... Der må selvfølgelig ikke komme røg op af formene, og al sod
skal være brændt væk.
Efter udbrænding sikres formen
med tape, og formen pustes forsigtigt ren for aske med trykluft.
Smelteovn.
En simpel model
er en tønde
foret med ildfaste sten og et ditto låg. Et indfyringshul i bunden.
Gasflammen skal ikke ramme diglen, men cirkulere omkring denne.
Raustedhus (Se adresse længere nede)
sælger en lille elopvarmet smelteovn. Den model jeg så kunne smelte
ca. et kilo bronze, så fredeligt så det kunne foregå i dit køkken.
Et pyrometer til at måle
temperaturen er nyttigt - men det går nemt i stykker. Forhåbentlig har
du inden lært at se på bronzen, når den er varm nok. Du kan bla se
det hvis der ligger slagger på overfladen. Når slaggen er skumagtig et
temperaturen perfekt.
Bronze.
Oprindelig bestod bronze af
90 % kobber og 10 % tin.
Messing er 90 % kobber og 10 % zink.
Senere har man opfundet mange legeringer og i dag bruger jeg kun
silicium bronze, men alm. bronze 90/10 er også fint. For den sags skyld
er messing også fint at støbe med.
Svejsning.
Selv bruger jeg en TIC svejser med argon eller mison gas.
Svejsetråd:
Migatronic TIG CUSN 12 2,0 mm varenr. 81890501
Patinering.
Der findes et hav af
mærkelige opskrifter på patineringer. Poul Holm Olsen har skrevet en
bog på dansk : Færdiggørelse og patinering af bronzefigurer,
og der findes mange bøger om emnet på engelsk. Tjek Internettet. www.antikvariat.net eller
www.amazon.com
Hovedregel er tynde opløsninger,
varme og mange lag.
Selv bruger jeg overvejende
kobbernitrat og svovllever. Svovllever købes på Ravstedhus, og blandes op med vand. En
knivspids til en 1/4 liter vand. Blandingen kan ikke holde sig i længere tid.
Giver en tone fra
lys brun til sort. Virker kraftigere ved varme.
Kobbernitrat
laves ved at opløse kobber i salpetersyre. Processen er yderst giftigt,
og kan kun anbefales hvis man ved hvad man har med at gøre. Der
udfælder sig nogle blå krystaller, som opløses i vand, og pensles på
bronzen, der så opvarmes.
Salpetersyre: :S.Sørensen. 9792 2622 www.s-sorensen.dk/
(kræver du er momsregistreret)
3db
salmiakspiritus giver
blå/grønne toner. Figuren skal stå i dampene i flere timer/dage.
Stil den på en mursten i en spand med låg. Figuren affedtes forinden
med en tynd salmiakopløsning.
Eddiksyre. Bruges som 3 db. salmiak, og giver en mere grøn tone.
Div. syrer
giver blå/grøntoner.
Rustne søm opløst i salpetersyre (Jernoxyd) giver en rød tone.
Pensles på den varme bronze.
Eksperimenter
evt. på de afsavede luftkanaler/indløb. Gør det ude i det fri.
Skal bronzen være blank, slibes med en boremaskine
og passende slibeskiver. Poler efter med et polermiddel, eks.
slipol eller brasso. Til
sidst pudses bronzen med et tyndt lag bivoks. Evt lakering. |
