Forside Værker Weblog CV In english Email Links
www.thomasandersson.dk  - Weblog
arkiv 2002 april - maj - juni 03 juli -august-september 03 oktober - december 03

 

August 2002 - Marts 2003

 

31.-  Hentede udstillingen i Kulturhuset, og brugte ellers dagen på at lave noget udsugning til smelteovnen.
Den sidste  Tv-avis .


29.-  Dagens Tv-avis .
26.-  Fik med hjælp af naboens traktor bakset smelteovnen  på plads. Den vejer 1/2 ton. Nu mangler jeg bare at få den sluttet til. Dagens Tv-avis .
23. - Var i Skagen og kom hjem med en smelteovn, som tidligere har stået på Trøjborg Metalstøberi. Det tegner rigtig godt. 
21. -  "Respiratoren" var tilsyneladende eksploderet, men jeg fik den da lappet sammen. I den forbindelse var der flere der kom hen og udtrykte deres glæde ved værket, og hjemmesiden for den sags skyld.
Tv-avisen fra i går og i dag.
19. -  Havde besøg af en journalist fra Århus Onsdag. 
17. -  Claus Madsen kom og fik liv i ovnen.
Lavede en aftale om at se på en smelteovn på søndag - i Skagen... og en anden aftale på onsdag med en journalist fra Århus Onsdag. Brugte ellers det meste af dagen på at rydde op. Det er dog utroligt hvad man kan få samlet sammen.
Dagens  Tv-avis 
14. -  Satte en udstilling op på Århus Kommunehospital, sammen med maleren  Hanne Munk.
Dagens  Tv-avis 
12. -  Måtte sætte respiratoren op igen, da en løbsk vinduespudser havde pæret den ned. Den er allerede godt slidt... og holder næppe måneden ud. Dagens  Tv-avis 
11. - Dagens  Tv-avis  Tja, man kunne jo godt tro jeg ikke lavede andet. Har gjort en udstilling klar til Århus Kommunehospital, og rodet med en masse små - men vigtige ting.
09. - Dagens  Tv-avis
07. - At have en hjemmeside, er næsten som at have en hund. Den skal luftes hver dag...
Jeg satte "Respiratoren" op igen, hvilket var meget nemt. Det er nu meningen den skal stå og køre hele tiden, så må vi se hvor længe den holder.   
Lagde omtrent sidste hånd på  www.kunstiostjylland.dk  . Siden er oplouded til sit eget domæne, og udkommer officielt i næste uge. Dagens  Tv-avis
06. - Lavede en Tv-avis og samlede TV-avis projektet på en side for sig selv.
05. - Har haft en vellykket opsætning og fernisering. I dag måtte jeg imidlertid pille "Respiratoren" ned igen, da der skulle være fest i kulturhuset. Nå, den kommer op igen på fredag. En ny Tv-avis
02. - Dagens Tv-avis
01. - Undervisning i Viborg og møde med Galleri NB.
  Marts 2003
28. - En hektisk dag med opsætning af "Respiratoren" på Skanderborg Kulturhus. Det gik ikke helt som planlagt, men endte dog med at blive ca. som jeg havde regnet med. Billeder.
26. - Hentede 300 kg bronzespåner i Odder. Pakkede et par flamingo ting ind i gips, og kørte dem ind på akademiet, samtidig med at jeg hentede udstillingen hos C.F. Møller.
24. - Byggede skulpturen til Kulturhuset inde på akademiet. Nu er den næsten klar, og resten må blive på fredag, når den skal sættes op. INVITATION
23. - Nu er de tekniske installationer til Respiratoren faldet på plads, og jeg regner med at bygge skulpturen i morgen.
22. - Har opdateret siden om bronzestøbning med div. adresser.
19. - Nå, det foredrag kunne jeg godt have sparet mig - Det blev aflyst.
I dag har elektrikeren installeret ovnen, og jeg har rammet 60 tegninger ind til udstillingen i Kulturhuset - det ser rigtig godt ud..., samt gjort et par skulpturer klar til at blive pakket ind i gips.

16. - Har nydt det gode vejr, og forberedt et foredrag jeg formoder jeg skal holde i Folkeuniversitetets regi i morgen aften - om mig selv...
15. - Tja... et billede af noget af det jeg arbejder med i øjeblikket.
14. -  Støbte i går og det gik fint. Har brugt det meste af dagen på at ciselere, men det er dælme koldt at stå ude...
12. -  Havde et par bronzer til at stå natten over i 3 db. salmiak- spiritus. De blev fine.  Fragtede gipsformene til Århus og satte dem i ovnen. Har truffet aftale med en elev om at støbe torsdag. Hentede nogle sten til en smelteovn.
10. - Har arbejdet med skitser til Viborg de seneste dage. Pakkede fem af dem  ind i gips, og håber at kunne støbe på torsdag. Har delt denne side op så Weblog 2002 kommer på en side for sig.
07. - Holdt et lille foredrag på CF Møllers tegnestue i forbindelse med udstillingen. Arbejdede ellers med modeller hele dagen. Det går fint...
03. - Satte en udstilling op på CF Møllers Tegnestue. Fik købt de nødvendige rør og ventilatorer til Respiratorprojektet. Gik i gang med en skitse til Viborg.
Februar 2003

31. - Arbejdede om formiddagen med KIO. Det begynder at tage form. Var forbi skattekontoret for at få lavet forskudsregistreringen om, og forbi Venti i Hørning for at skaffe nogle rør til skulpturen i Kulturhuset. Det var imidlertid for sent, så det må blive på mandag. Hentede et par ting jeg støbte på akademiet i går, og udstillingen på Jyllands Posten.
Arbejdede i Photoshop med et udkast til Viborg, og surfede lidt rundt på nettet. Læste en interessant artikel om at støbe bronze i en microovn...som en af mine elever havde fundet, og købte en bog hos Amazon.com  om Shell casting. Hu hej hvor det går...


29. -  Var ude på Skæring Skole og fortalte to børnehaveklasser om det at være billedhugger. I morgen kommer de ind på akademiet, og ser når vi støber bronze. Tja, man kommer vidt omkring, men det var faktisk sjovt.
I går aftes var jeg til møde med Told og Skat. 3 1/2 time om det at være selvstændig. Det var knap så sjovt...

27. -  Var til møde på Galleri NB angående en udsmykningsopgave. Godt gået en uge efter at jeg er repræsenteret på stedet !
Arbejdede ellers med Kunstiostjylland. Det er en større omgang - sic.

26. -  Fik monteret styresystemet  til keramikovnen, og gravet ud til kraftledningen, så det er klar når elektrikeren kommer. Har fået lovning på nogle brugte sten til at bygge en ovn til diglen.
24.-  Fik støbt de fem skulpturer i bronze. Det gik perfekt...I dag har jeg renset dem, og er begyndt på ciseleringen. Har  i øvrigt pakket et par fade ind for at støbe dem i aluminium.
Startede ellers dagen med et venligt brev fra Århus Amt, der ville støtte Respiratoren-projektet i Skanderborg Kulturhus til marts. Rart oven på alle afslagene om støtte til et bronzestøberi.
Nu skal jeg  lige have forberedt mig til et bronzekursus på akademiet, der starter i morgen.

19. - Pakkede 5 skulpturer ind i gips, og kørte dem til Århus og satte dem i ovnen på akademiet. Regner med at støbe på onsdag.
17. -  Kom omsider af sted til Herning for at hente de sidste skulpturer på Privathospitalet Dalgas. På tilbagevejen var jeg omkring Viborg, og afleverede nogle skulpturer til Galleri NB. Det kan forhåbentlig udvikle sig til et samarbejde. Er i øvrigt ved at gøre en række skulpturer klar til støbning.
15. -  Jeg fik sat keramikovnen på plads.
14. - Første undervisningsdag efter ferien. Eleverne havde fået et engangskamera med hjem i juleferien, og opgaven gik ud på at fotografere deres hjem, som en fremmed ville se det... Vi satte  udstillingen op på "Huset". Fernisering torsdag kl. 19.
13. - Var i Kolding og hentede en keramikovn, så nu er bundet lagt til et støberi.
09. - Pressefrokost på Guirlanden .
08. - Har pustet yderligere til Historiske øjeblikke...og kørt Salten Langsø rundt på ski.
07. - Har pustet lidt nyt liv i Historiske øjeblikke.
03. -  Satte en udstilling op på Jyllands-Posten. Skulpturer, fade, relieffer og tegninger.
Januar 2003
2002

 

22. - www.aarhuskunstbygning.dk er blevet opdateret. Har arbejdet videre med The Human Project.
20. - www.1847.dk er blevet opdateret.
17. - Sad og fik en ide til en historie, og kom i den forbindelse i tanke om en historie , jeg skrev til akademiets sommerfest forrige år.
15. - Har siddet hele dagen og arbejdet med kunstiostjylland. Jeg er sgu helt firkantet i hovedet...
11. -  Var på Told og Skat i Horsens i dag for at blive registreret som virksomhed. Nu er jeg snart direktør...  Har leget med et morph-program, og lavede et fint lille værk af mine elever. Det er et projekt, der nok kommer til at udvikle sig.   I morgen kl. 16 har jeg atter fernisering på Plexus. Denne gang dog ikke alene.
08. -  I går lukkede udstillingen på Plexus, og i dag er der en omtale i Jyllands Posten. Helt ærligt, hvad er meningen...
07. -  Holdt et vellykket foredrag på Plexus i forleden. Næsten alle stole var besat... I dag har jeg arbejdet med at opdatere akademiets hjemmeside med det nye kursusprogram , og været ude og se på en keramikovn til bronzeværkstedet.
04. -  Har været til møde i amtet vedr. www.kunstiostjylland.dk . Siden udkommer nok om et par måneder.  Har forberedt et foredrag om mine  værker,  som jeg  skal holde på Galleri Plexus  i morgen kl. 19.  Det er skønt at tale om sig selv...
03. -  Et  billede fra mit arbejdsbord i dag...
 

December 2002


27. - Hentede udstillingen på Landbrugets Rådgivningscenter. Overraskende nok købte de ikke en "Bille", men "Mand med genstridigt badedyr".  Fik en aftale med  Kunstkompagniet  om udstilling på C.F Møllers tegnestue i 2003.   Er begyndt på en ansøgning om støtte til at indrette et bronzestøberi. Spændende...
25. - Støbte to fade i løbet af ugen, hvoraf det ene blev vellykket. Er i øvrigt så småt kommet i gang med skulpturerne igen, men nu klapper vi lige hesten og får solgt lidt ud af lageret. Har lavet layout til en lille folder med fotos fra Plexus. Markedsføring !
22. - Et foto fra en udstilling jeg ikke har lavet på Stiftung Ludwig i Wien i 2001.  
Sad og fik en ide til et lille  web-projekt, som jeg straks satte i værk. Øv, så gik jeg glip af Berthelsens uaktuelle nyheder... og i mellemtiden udviklede det sig  web-projekt #2 , og endte sågar  på forsiden i en helt tredje version. 
21. -  Gammel vin på nye flasker. Smack - En lille sag jeg har moret mig med at lave i Flash. Ellers går det lidt roligt, og jeg bruger mere tid med guitaren end med skulpturen...
20. -  Der findes mange mærkelige projekter på nettet, som nu dette værk Mirror af Christophe Bruno der spejlvender siden... Ja, jeg ved ikke lige hvad det skal gøre godt for, men det virker overraskende. Jeg fandt det på siden  http://www.iterature.com/ .     I øvrigt går det fremad med besøgene her på siden , og det er jo rart når man ikke bare taler med sig selv... Lidt statistik.
19.-   De 3 journaliststuderende er kommet med deres site om digital kunst. En rigtig tung side der kræver bredbånd - så jeg har ikke set den endnu. Men der er et link her.  
12. -  Akademiet havde besøg af Søs Egelind, der skulle bruge skulpturlokalet til en scene i "Kongeriget". Søs og de kendte...
11. -  Havde besøg af tre studerende fra Journalisthøjskolen til et interview om digital kunst. Resultatet kommer senere på deres hjemmeside. Fortsættelse følger...
10. -  Viborg Kunstskole for unge. Jeg lavede ballondyr med en  flok herlige unge mennesker.
08. -  Var forbi Trøjborg Metalstøberi, der lukker, og købte hans lager af bronze - 200 kg... Fotograferede udstillingen på Plexus, og hentede to fade, jeg støbte på akademiet i går. Det ene var vellykket.
06. -  Har sat udstillingen op på Galleri Plexus. Det blev godt. Fernisering i morgen kl 16. Støbte nogle voksplader for at lave nogle fade i rent voks - selvfølgelig med henblik på at støbe dem.
03. -  Fotograferede de tre fade det foreløbig er blevet til. Jeg tror sgu jeg omsider har fundet en afløser for de Biller, jeg nu har levet af i 10 år. 
01. -  Lagde ud med at hente udstillingen på Privathospitalet Dalgas  i Herning, og kørte den straks videre til Landbrugets Rådgivnings- center i Skejby. Udstillingen her er arrangeret i samarbejde med www.kunstkompagniet.dk . Det er lidt heftigt med Plexus på torsdag, men jeg har nu skulpturer nok. Det kniber mere med podier, og jeg måtte i hast lave et par stykker.

November 2002


31. -    I dag lykkes det at få støbt to fade. Jeg har bare ikke haft tid til at ciselere dem, men der er håb...


26. -    Har støbt nogle fade. Det gik ikke godt...
23. -    Arbejdede videre med respiratoren. Lavede et temmelig stort udluftningshul i ballonen. Dels vil det hindre den i at sprænges , hvis blæseren ikke er tilpas finjusteret, dels lader det hurtigere luften slippe ud, når blæseren stopper. Meningen skulle gerne være at ballonen skiftevis pustes op og taber luften. Det virkede nogenlunde. Ja, faktisk tror jeg det kan blive skideflot - og morsomt.
21. -    Begyndte på en  skulptur  til Skanderborg Kulturhus. Jeg har en ide om at ville lave en respiratoragtig indretning, der skal hænge ud i rummet. Udgangspunktet er Midgårdsormen fra Fur, men denne skal være drevet af en ventilator.
18. -    Satte en udstilling op på Privathospitalet Dalgas i Herning.
14. -    Arbejdede med at få gjort et relief færdigt, som jeg havde støbt i bronze. Imidlertid viste det sig at være et fad. Ja, der kan man bare se.
08. -   Fik lavet en række små hulkamerabilleder under akademiets emneuge. Hulkamera - hvordan...
05. -   Støbte to bronzer i forbindelse med bronzekurser på akademiet. I går lavede jeg nogle podier. En fiks konstruktion så 6 podier kan være indeni hinanden, og således ikke fylde mere end ét. En nødvendighed når jeg skal have en hel udstilling i en Suzuki Swift...
02. -   Har siddet og forberedt noget materiale om  Hulkamera  til akademiets emneuge.

Oktober 2002


25. -   Deltag i afstemningen :  Hvad er kunst...? 


24. -   Lærte i går, i forbindelse med Else Plough´s hjemmeside , en ny måde at åbne et nyt vindue. HTML kan tage livet af den bedste. Men en fiks lille funktion...Århus-Odden
18. -   Kom i tanke om en annoncekampagne jeg sidste år lavede til akademiet... og lagde den ind på siden.
15. -  Jeg startede med at lave bevægelige skulpturer efter en tur til London i 96. Vi faldt tilfældigt over museet, men det var hyleskægt. Deres hjemmeside er næsten lige så sjov :  www.cabaret.co.uk/start.htm
13. www.torbenrasmussen.dk/  er omsider kommet ud. En side om kunst, rejser og gl. bøger.
11. -  Fotograferede et par af de nyeste bronzer og lagde dem ind på siden. Har også nok så optimistisk lagt en prisliste ind med et par udvalgte værker...
10. - Med skulpturholdet på  Veksølund. Jeg lavede nogle  små tegnemaskiner under overfarten.
09. - Rodede med at få Flash filerne til at funke. Navnlig Party - Dance ville slet ikke, men nu skulle den være der - i det mindste i IE. Har fået gjort en lille skulptur klar til støbning.
06. - Tjekkede siden på bibliotekets computer. Det så lidt mærkeligt ud både i Netscape og Opera.  Kan de browsere ikke forstå dansk...
04. - Momsen stiger fra 5 til 25 % for salg i Kooperativet. Det er ellers svært nok i forvejen.  Et billede fra mit arbejdsbord i dag.
03. - Fik støbt 5 små bronzer på akademiet.
02. - Satte en udstilling op på Teknologisk Institut i Århus.
01. - Efter at have taget tilløb i lang tid har jeg omsider fået gjort noget ved hjemmesiden. Det blev for broget at opdatere i Flash, så nu er det gjort mere simpelt, og jeg håber løbende at kunne holde mig selv underrettet om hvad jeg laver...

September 2002


30. - Jeg var et døgn på Fur sammen med  kunsthåndværker- gruppen  KX . Egentlig skulle vi have lavet varmluft balloner, men det blæste for meget. I stedet byggede vi en 60 m  lang Midgårdsorm i plastik.

August 2002