C  o  n  v  o  j . d k 
Retur

Næste udstilling >>>

 

Mesing musæum  13.08 2017


Convoj har for en stund bredt sig til Det andet Galleri. Vel lidt af pladsmangel, eller bare et greb for at holde stedet  i live...
Det andet Galleri på Mesingvej 4 i Skanderborg viser den kommende tid en udstilling med titlen Mesing musæum.
Thomas Andersson, der står bag udstillingen fortæller at han første gang stødte på Mesing musæum - skrevet med æ - på et besøg på Hjerl Hede. Et lidt uanseeligt bindingsværkshus, men interessen blev vagt, da en tekst fortalte at huset kom fra Mesing, og ikke mindst at huset bla. havde fungeret som museum.

En henvendelse til Hjerl Hede fortalte lidt af historien, men det var først med Skanderborg museums årsskrift i 2016 at historien rigtig foldede sig ud.
Museet blev skabt af skomager Ansgar Andersen, der boede i Mesing til sin død i 1953 , og omfattede en herlig blanding af rariteter fra naturen og kulturens verden. Han har været en rigtig tingfinder og skarp iagttager af stort og småt. Samlingen er i dag spredt for alle vinde, men får nu for en kort bemærkning en aflægger på Mesingvej 4.

Om udstillingen Mesing musæum fortæller Thomas Andersson, at den omfatter nogle af hans egne mange fund, sat sammen med noget af det grafik og skulpturer, der er inspireret af samme.
Udstillingen er mangfoldig. Fra søpindsvin til hvalskeletter. En konservesdåse, der er åbnet af en grisslybjørn og hjembragt fra den canadiske ødemark, smukke fuglekadavere og rustne cykelsadler.
Det meste er karakteriseret ved i grunden ikke at have nogen museal værdi, men alene vidner om et liv og en interesse for det der byder sig til og blot venter på at blive samlet op og indlemmet i en samling.


Udstillingen åbner d. 13 august kl. 15 og er åben efter aftale den næste måned.

 

 

 

Mesingvej 4   -   8660 Skanderborg   -    Kontakt : Thomas Andersson