Der var engang to kunststuderende, der hed Hans og Grete. Hans havde lært sig at male, både med rødt og med blåt, og Grete var blevet konceptkunstner, og havde fået ring i navlen. 

En aften de gik og arbejdede på værkstedet hørte de deres lærere tale sammen inde ved siden af. Tiderne var blevet strenge, og nu måtte akademiet indskrænke, men det gjorde ikke så meget, for nu havde de gået her i mange år, og ih hvor de glædede sig til rigtig at blive kunstnere.  

Endelig oprandt den store dag, og den tunge port til akademiet smækkede for sidste gang bag dem. De kiggede sig forsigtigt omkring. Uh ha hvor så alting fremmed ud og lignede slet ikke noget de havde set på akademiet. 

Forsigtigt bevægede de sig ned af gaden. Oh hvilken lykke. De havde næppe gået 100 meter før de så et velkendt skilt - Galleri- stod der, og indenfor var der lys ,og så rigtig spændende ud. "Grete, vores lykke er gjort ",sagde Hans, da han rask tog i døren, og trak Grete med indenfor.  

I et hjørne sad gallerimanden og smilede venligt, og Hans forklarede, at han kunne male med rødt og med blåt, og Grete var konceptkunstner og havde ring i navlen. " Duer ikke ", sagde gallerimanden, og så stod de på gaden igen.  

Nej, verden forstod dem ikke. De var for progressive. Men det vidste de jo godt. Kunstens vej var både svær og trang, og det havde også været for nemt, at skulle udstille i det første og bedste galleri. Ja, de følte sig helt opmuntrede af afslaget, og begav sig på vej til hovedstaden. 

Ved Gud hvor var den by dog stor og alle de gallerier. De travede rundt og følte de voksede for hvert galleri der takkede nej, men pludselig en dag skete der noget. 

Købmandsgalleriet hed det, og rummet var rigtignok lille, og de skulle dele pladsen med kasser med både øl og vand. Men som Grete sagde. Det var jo næsten en installation, og Hans malede med rødt og med blåt, og da udstillingen var færdig, gik de spændt og ventede. Ja Hans var oppe før solen for at kigge i postkassen , om ikke der var brev fra Statens Kunstfond, men det blev han snart træt af ,og sendte Grete i stedet. 

Men nej, verden forstod dem ikke, og til sidst besluttede de at vende tilbage til akademiet, og så blev de lærer der, og talte aldrig om deres tur til hovedstaden... 

Frit efter H.C. Andersen

Weblog