Jeg blev bedt om at sige et par ord til åbningen:

Det er vel snart et par år siden Thorkild første gang luftede dette kisteprojekt for mig. Jeg sagde umiddelbart bare ja. Som underviser på akademiet er jeg vant til at give de studerende udfordringer, og så skal man da heller ikke være bleg for at tage imod en selv, men jeg husker nok jeg følte en vis skepsis. 
Det er sjældent særlig sjovt når andre får gode ideer på ens vegne.

Problemet løste sig så i første omgang fordi det kneb med opbakning til projektet, men Thorkild var desværre stædig og vedholdende og så står vi her i dag.

Døden er jo et lidt irriterende vilkår for at leve, og personligt har jeg ikke rigtig noget forhold til den omstændighed. Ikke at jeg vil kalde det et tabu, men hvad skal man sige/gøre.

Jeg lavede engang et slogan til akademiet der hed Pædofile kan også male akvarel.
Der ramte jeg et tabu…

Et galleri kan ikke eksistere uden at der fra tid til anden bliver solgt nogle værker. Kunstnere for den sags skyld heller ikke, men jeg vil gerne påskønne  at NB alligevel trodser enhver økonomisk fornuft og giver plads til et sådan slag i bolledejen.
Ja jeg vil gå så vidt som til at sige den merkantile side af kunstverdenen  nogen gange virker direkte hæmmende på det kunstneriske udtryk.

Mht min egen kiste har jeg været omkring forskellige ideer, men sjovt nok endte jeg op med det allerførste billede der dukkede op i mit hoved i denne sammenhæng.
Den første den bedste som man siger, og mener vist i virkeligheden at den ikke er så god, men efterhånden som andre ideer strandede på praktiske eller kunstneriske rev, lå den der tilbage og skvulpede i strandkanten.

Og det blev kun bekræftet da jeg så fik kisten hjem på værkstedet og prøvede at lægge mig i den og konstaterede at familien da til sin tid skal huske at bestille en XXL.
Jeg kunne med andre ord ikke være der uden at skulle krølle mig godt sammen, og tanken om at skulle ligge i evigheden i den stilling var ikke rar.

Døden kan vi ikke gøre noget ved, men vi kan da prøve at  smile lidt ad ham, så han bliver lidt venligere stemt og måske udsætter det uoprettelige en stund.