Så nær så fjern

Af Philip Joseph Shiels kultur@stiften.dk

I denne kolde og mørke tid kan man nemt forfalde til drømmen om den øde ø med palmetræer, solskin og hele molevitten. I Århus Kunstbygning er begrebet »ø« det selvvalgte fællestema for Kunstnersammenslutningen Guirlandens 40 års jubilæums udstilling. Gruppens faste medlemmer samt seks gæster har forsøgt at forny den slags traditionelle gruppeudstillinger – både for de deltagende kunstnere og for os som publikum. Resultatet er slet ikke så ueffent.
Det er »ø-en« forstået som et udtryk for isolation, både bogstaveligt og i en mere overordnet forstand, som synes at have optaget flere af deltagerne. Befinder vi os på vores egen fysiske eller indre øde ø, står vi udenfor som betragteren eller snarere begge dele samtidigt?
    

Gruppeudstillinger består nu engang af blandede bolsjer, og her spændes der over det sarte poetiske (Max Parylewicz, Jørgen Mikæl Andersen), det monumentale (Anders Gammelgaard Nielsen), det stramme (Ole Krog Møller, Else Ploug Isaksen) og det lejlighedsvis frivole (Thomas Andersson).
    
Flere af værkerne er vel­gørende befriende i deres enkelhed. Bjørn Kromann-Andersens nedsunkne konebil, Thomas Anderssons ophængte piskeris, som danser en lav-teknologisk boogie-woogie og Jette Gejls video som er optaget fra en hidsig, larmende legetøjsbil kan få beskueren til at trække på smilebåndet.
    
Bodil Sohn har skabt en omfattende fotocollage med udsigt fra sin køkkenø til øen St Thomas - ­ikke den caribiske af slagsen vel at mærke - men den der ligger i Skanderborg Sø. Så nær, så fjern.
Blandt de mange håndgribelige tilgange til temaet lykkes det for Kaare Nielsen at ramme begrebet præcist i en overbevisende og smuk, mekanisk skulptur som indkredser et tomt rum. »Ø-en« er der, men ikke synlig.
Hvis værkerne skal bedømmes ud fra temaets præmisser, så mener jeg, at nogle af værkerne forholder sig for frit til udgangspunktet. Man er i flere tilfælde »Lost«.
    
Der har været mange kritiske røster fremme angående de danske kunstner­sammenslutningers eksistensberettigelse.
Endvidere har Århus Kunstbygning fået en ny direktør samt opnået status som kunsthal.
I det udmærkede katalog som ledsager udstillingen diskuterer kunsthistoriker Trine Rytter Andersen og Kunstbygningens leder Thorsten Sadowsky disse udfordringer.
Verden og kunsten var unægtelig en anden, dengang Guirlanden blev etableret for 40 år siden. Det har man taget til efterretning. Det er ikke nødvendigvis en så banebrydende udstilling, som sammenslutningen måske selv tror, men ikke desto mindre helt bestemt et forfriskende og gennemarbejdet bud på fornyelse.
    

Weblog