KUNSTNEREN
Thomas Andersson
Alder 45 år
Har arbejdet med digital kunst i 4 år. Egentlig uddannet grafiker og
skulptør.
Endnu er digital kunst en forsvindende lille
landsby i kunstens Danmark, men på et aldrende husmandssted udenfor
Skanderborg er der sket et skred. Her bor den 45-årige billedkunstner Thomas
Andersson.
For 4 år siden vakte en udslidt MacIntosh hans digitale nysgerrighed, og i dag er han én blandt anslået 25-50
danske fuldtidskunstnere, der har valgt digitale medier som supplement til
hammer, mejsel, palet og pensel. VIDEO
om Anderssons start som digikunstner
Mens de fleste danske kunstnere, siden Internettets gennembrud i midten af
1990'erne, kun har kørt "søndagstur" i digitaliseringens
krybespor, har Thomas Andersson produceret omkring 10-15 computerbaserede
værker.
Nøgen i cyberspace
Fascinationen og begejstringen for at redefinere sit udtryk finder han i
det, han kalder "livets cyklus". VIDEO
om jagten på forskellige udtryk
Resultatet har bl.a. været et interaktivt stripnummer med Thomas
Andersson selv som nøgent midtpunkt. Og netop det at involvere publikum i
den måde værkerne opleves på er et af Anderssons hovedargumenter for at
arbejde med digital kunst.
Selve processen adskiller sig dog ikke væsentligt fra Anderssons
hovedbeskæftigelse - skulpturen, og på den måde synes de klassiske
dyder at smelte sammen med de moderne værktøjer. VIDEO
om den kreative
proces
Ingen penge
Umiddelbart kan Thomas Andersson ikke se barrierer for at et voksende
antal kunstnere burde forlyste sig i cyberspace – blot de forstår at
begrænse sig.
"Det svarer jo til en maler, som har en palet fuld af farver. Men det
betyder jo ikke, at han skal bruge dem allesammen," siger Thomas
Andersson, der ser digitaliseringens uanede muligheder som en af de største
udfordringer. VIDEO
om kunsten at begrænse sig
Han risikerer dog at vente længe før antallet af "digitale"
kolleger stiger - i hvert fald hvis økonomien skal styre de kreative
eskapader. Digital kunst er nemlig stort set umulig at sælge i Danmark,
især fordi landets museer endnu ikke synes parate til at aftage.
Digital badminton
Ikke desto mindre holder Thomas Andersson fast i, at kreativitet i bits og
bytes er kommet for at blive - også større i "Kunstdanmark". VIDEO1
& VIDEO2
om perspektiverne i digital kunst
Selv arbejder han for øjeblikket med flere projekter. Blandt andet
et internetsamarbejde kaldet "Sispofytt"
med kollegaen Ole Lindqvist.
Projektet er endnu ungt, men målet er med tiden at udforske grænserne og
mulighederne i det digitale medie.
Perspektiver og vilje til at eksperimentere til trods fortsætter Thomas
Andersson, i øvrigt som størstedelen af Danmarks digitale kunstnere,
indtil videre sin hverdag med fikspunkt i den klassiske kunst – for ham
skulpturen.
Men hjemme i atelieret udenfor Skanderborg er computeren tændt – også
for fremtiden…
Manden
bag skærmen
Thomas Andersson begyndte sin karriere som grafiker i 1979, men
videreuddannede sig hurtigt indenfor sit nuværende kerneområde –
skulpturen. Uddannelsen tog han på Det Jyske Kunstakademi i Århus
sideløbende med en mængde eksponeringer i årene 1980-1985, bl.a. på
Charlottenborgs forårsudstillinger.
Siden har hans værker, der i enkelte tilfælde bogstavelig talt har bevæget
sig fra sten til bevægelig skulptur, været set fra Leningrad over Sæby
til Kina.
I dag er Thomas Andersson medlem af kunstnersammenslutningen
"Guirlanden" og underviser til daglig i skulptur på Århus
Kunstakademi.
Frem til 7. december 2002 udstiller han desuden bronzeskulpturer på
Galleri Plexus i Rosensgade i Århus.
|